Tak for lån af jeres børn- og unge i efterårsferien

Efterårsferie Uge 42
Ugen der Gik!
Denne efterårsferie har været fyldt med sjove aktiviteter og spændende oplevelser for alle klubbens børn- og unge.
Hver morgen blev indledt med en dejlig morgenmad, der gav os energi til dagens aktiviteter.

Mandag: Ugen startede med en energisk session med Just Dance i Impulsen, hvor de deltagende fik sved på panden og nød at danse. Klubbens piger endte med en flot 3 plads i klubmesterskaberne. I Charlottehallen havde vi også hoppeborg og fodbold, som bød på masser af leg og motion.

Tirsdag: Dagen bød på en afslappende wellness-session i klubben, hvor deltagerne kunne forkæle sig selv med forskellige aktiviteter, det fremmede velvære og ro. Per stod for lækker pizza med hjælp fra medlemmerne som blev delt ud efter vores tur i Hallen.

Onsdag tog vi på ridetur med 17 medlemmer , som er en fast del af vores aktiviteter i klubben. medlemmerne nød at komme tættere på dyrene og få frisk luft.
I hallen var der tid til mere fodbold og hoppeborg.

Torsdag og fredag: I slutningen af ugen deltog vi i en spændende FIFA-turnering, der blev afholdt af Fløng/Engvadgård Klubben. Det blev en intens konkurrence, hvor vi stolt kunne fejre, at vi endte på en flot 1. plads samt en 3. plads! Reeeeespekt 🙂

Fredag: Vi afsluttede ugen med en lækker brunch med 30 fremmødte børn, der bød på et valg af lækre retter, samt kage til dessert lavet af klubbens seje piger .
Det var en skøn måde at fejre vores fælles oplevelser og samvær på.

Aftenklubben tirsdag og torsdag var også velbesøgt med skøn hjemmelavet mad og råhygge.

De ældste medlemmer har været på efterårskoloni i Kiel, Tyskland, skønt med gode oplevelser, sammen med gode venner.

Endnu engang! Tak for lån af jeres skønne børn- og unge mennesker.
Personalet i Klub 5’Inn

Andre nyheder